VILKÅR OG PRIVATLIVSPOLITIK FOR BESKEDSERVICE

Om tjenesten

Beskedservice er en funktion, hvor du kan modtage påmindelses-besked på sms, e-mail og/eller push-meddelelser et antal dage inden planlagt afhentning af affald på de adresser, du er tilmeldt.

Der findes en række tilmeldingsmuligheder, hvor du selv kan vælge, hvilken form du vil modtage beskederne på.

Tjenesten udbydes af Renosyd og er gratis for dig at anvende. Vi anbefaler, at du tilmelder dig push meddelelser, hvis du primært bruger app’en.

Hvornår kommer beskederne?

Beskederne modtager du på denne måde:

  • Restaffald: En dag før afhentning
  • Emballage: En dag før afhentning
  • Haveaffald: En dag før afhentning
  • Pap og papir: En dag før afhentning
  • Storskrald: En dag før afhentning
  • Bestilling af storskrald: En dag før sidste frist.

Påmindelses-beskederne vil blive udsendt i dagtimerne.

Hvilke data registreres?

I forbindelse med din tilmelding til tjenesten registrerer vi disse persondata:

  • Adresse
  • Mobilnummer
  • E-mail
  • Navn

Hvorfor registreres disse data?

Persondata registreres for at kunne sende beskederne til dig, på den måde du foretrækker. Derudover sikrer de registrerede persondata, at du få den korrekte besked tilpasset dine ordninger.

Hvor længe opbevares data?

Data opbevares så længe, det er nødvendigt til det angivne formål eller opbevaringspligten udløber, og et evt. arkiveringskrav er opfyldt. Herefter slettes oplysningerne.

Tilmelding via app’en

I app’en foretages tilmelding under funktionen ”Få besked” > ”Beskedservice”.

Hvis du har registreret flere adresser i app’en, skal en tilmelding foretages for hver adresse, du ønsker at modtage beskeder om.

I oversigten er tilmelding vha. ”Push” forudfyldt. Dette kan du fravælge ved at trykke på knapperne. For at du kan modtage push-beskeder, skal du i forbindelse med installationen have accepteret, at dette kan ske (se evt. opsætning under app’ens indstillinger).

Du markerer dine ønsker vha. knapperne, trykker ”Videre” og ”Bekræft”. Først herefter er din tilmelding gennemført.

Framelding og sletning via App’en

I app’en kan framelding/sletning foretages under funktionen ”Få besked” > ”Beskedservice”.

For hver tilmelding der ønskes frameldt/slettet, trykkes på knapperne, så de bliver blanke. Tryk ”Videre” og ”Bekræft”. Herefter er din framelding/sletning gennemført.

Hvis du har registreret flere adresser i app’en, skal en framelding/sletning foretages for hver af dine adresser.

Sletter du adressen i app’en eller sletter du app’en helt fra din telefon, er du således ikke automatisk frameldt Beskedservice.

Du kan også kontakte os (se nedenfor), hvis du ønsker at blive slettet.

Øvrige muligheder

Du har også muligheder for at styre dine registreringer på vores hjemmeside: www.renosyd.dk

Dine rettigheder

Du kan læse om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til tjenesten, er du velkommen til at kontakte os:

Renosyd I/S

Norgesvej 13

8660 Skanderborg

Telefon: 86525211

E-mail: [email protected]

Mandag–torsdag: kl. 8.00 – 15.00

Fredag: kl. 8.00 – 13.00